Gå til hovedindhold

Er du vores nye UI/digital design praktikant?

Er du designstuderende, og på udkig efter praktisk erfaring i den digitale designverden? Så er du måske vores næste UI Design praktikant!


Julie Kristiane Søltoft

Hos Charlie Tango spiller vores designere en vigtig rolle i hvert projekt og arbejder tæt sammen med et team af forskellige faglige baggrunde for at skabe brugervenlige, datadrevne løsninger.

Vi arbejder i et dynamisk miljø med skiftende kunder og opgaver, hvor fokus og kompleksitet vil variere. Du bliver en del af et designteam bestående af 7 dygtige UI-designere, hvor vi værdsætter samarbejde og at lære af hinanden for at tackle de designudfordringer, vi støder på. Og hvor vi har det sjovt, mens vi arbejder!

Vi ønsker os, at du:

  • Er i gang med en relevant uddannelse indenfor grafisk design eller digitalt design

  • Har lyst til at lære mere om digital produktdesign, responsive web og designsystemer

  • Kan arbejde i Figma og har erfaring med Adobe Creative Suite

  • Er åben for andres input og kritik, og ønsker at forbedre dine designfærdigheder

  • Helst taler dansk

Lyder det som et godt match? Så send dit CV og portfolio (link eller vedhæftet fil) til Julie Søltoft (Designer) på jso@charlietango.dk.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere, er du ligeledes velkommen til at kontakte Julie.
Vi gennemgår ansøgninger løbende, så vent ikke for længe med at ansøge! Stillingen forbliver åben, indtil vi finder det perfekte match.

Om Charlie Tango

Vi er et team på omkring 80 kreative og teknologientusiaster med base i vores kontor på Østerbro. Vi designer og implementerer brugervenlige, datadrevne løsninger for en række klienter, fra private virksomheder til offentlige organisationer.

Hos Charlie Tango har alle en stemme, og vi er stolte af at skabe en følelse af fællesskab – hvad enten det er gennem vores projekter eller vores sociale arrangementer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del denne artikel


Andre artikler

Alle nyheder

Charlie Tango på Folkemødet 2023

På Folkemødet fejrer vi demokratiet, og de ca. 2.800 arrangementer, der afvikles over tre dage, spejler alle den demokratiske samfundsagenda. Teknologien er en væsentlig del heraf, og en del af de førnævnte arrangementer handler om, hvad teknologien har af indvirkning på demokratiet og samfundet i sin helhed. Hos Charlie Tango elsker vi demokrati, og vi elsker teknologi. Derfor er vi selvfølgelig med, og vi har sendt Kasper Saunders Bang af sted for at lytte, møde spændende mennesker og deltage i debatterne.