Services
Som moderne digital organisation er der specielt tre områder, der er væsentlige. Først og fremmest er det vigtigt at designe en konsistent og meningsfuld serviceoplevelse på tværs af alle de kontaktflader, man har med sine brugere/kunder. Dernæst skal man have styr på sit teknologiske landskab, så de valg, man træffer, muliggør og understøtter ens ambitioner i dag og fremadrettet. Endeligt er det vigtigt at arbejde strategisk og struktureret med data. Det behøver ikke at handle om avancerede algoritmer, før der er stor værdi at hente. Grundlæggende handler det om at være i stand til at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag. Bliv endnu klogere på de 3 områder nedenfor.
Vores tilgang
Når vi designer og udvikler nye løsninger, er det vores opgave at have konstant fokus på det sweet spot, der ligger mellem mennesker, teknik, forretning og de omgivelser, vi indgår i. På denne måde sikrer vi, at det vi skaber er 1) Attraktivt for den målgruppe, vi gerne vil nå med løsningen, 2) Muligt indenfor projektets tekniske rammer, 3) Levedygtigt og understøtter de forretningsmæssige og organisatoriske strategier og målsætninger og 4) Bæredygtigt og med til at understøtte en ønskværdig fremtid for vores verden. Det sikrer vi gennem vores store erfaring med processer og metoder, der balancerer indsigt og udvikling, og løbende involverer de relevante stakeholders og fagligheder fra vores tre kerneområder; Experience Design, Software Development og Data Science.
Moderne digitale virksomheder & organisationer
Alle brugervendte systemer, websites og apps indeholder data. Det er noget, platformsudbyderne taler meget om og gerne sælger sig på. Men sandheden er, at det kan være lidt af en kunst at udnytte den værdifulde data. Det handler om evnen til at indsamle data, skabe indsigter og omsætte disse indsigter til handlinger. De handlinger skal vi kunne måle på, så det hele går i ring, og vi kontinuerligt bliver klogere og bedre til at designe. Når man designer og bygger datadrevne produkter og services, er det afgørende at gøre sig klart, hvilken værdi de skal skabe, og hvordan man ved (måler), at de er en succes. Med udgangspunkt i det, er det opgaven at trække data ud fra de forskellige systemer og samle dem i en dataplatform, så man kan finde den nødvendige sammenhæng og mening i dem, og for alvor sætte strøm til kredsløbet af indsigt og optimering. Hvis man som virksomhed eller organisation formår dette, kan man for alvor kalde sig moderne og digital. Rejsen dertil er det, vi kan hjælpe med.
Vores kunder