Service Design Global Conference 2022: Key takeaways

Nutidens problemer er gårsdagens løsninger

Konferencen blev skudt godt i gang, da Leyla Acaroglu, som den første, sprang op på scenen med sin smittende energi. Leyla understregede vigtigheden af, at vi lærer af vores forfædres designs samt den skade, de til tider har forårsaget. Uanset hvor god intentionen måske har været, er sagen den, at gårsdagens løsninger har skabt en stor del af nutidens problemer.

Plastikposer blev skabt som et alternativ til papirposer, som var dårlige for miljøet på grund af nedfældning af træer. En plastikpose kan trods alt genbruges. Men, som vi alle ved, blev plastikposer hurtigt til engangsbrug, samtidig med, at de flød i vores gader og hav. En uskyldig opfindelse, designet til at løse et stort miljømæssigt problem, endte med at gøre mere skade end gavn. Dette er et klassisk eksempel på, hvor vigtigt det er, at vi som designere undersøger den bredere kontekst af det, vi designer. Hvem kan det påvirke udover de tiltænkte brugere - og hvordan?

Selvom Leyla påpegede fakta, vi tilsyneladende endnu ikke fuldt ud har anerkendt (global opvarmning), gav hun os en følelse af håb, der kunne give et lokale fyldt med designere modet til at vende tilbage til arbejdet og imødekomme disse udfordringer.

Alt er forbundet, og vi bliver nødt til at dykke ned i det systemiske niveau af vores designs for at forstå, hvorfor tingene er, som de er i dag, og hvilken indflydelse vores designs kan have på verden i morgen. Systemisk design er noget, som vi hos Charlie Tango løbende forsøger at blive klogere på - særligt hvordan tankegangen kan blive en del af vores daglige arbejde. Vi kigger fx meget på Design Council’s systemiske designtilgang fra deres Beyond Net Zero-projekt.

Hvad med kvinder?

Et andet samfundsproblem, som vi kan have en rolle i som designere, er uligheden mellem køn. Mansi Gupta præsenterede hendes utrolige arbejde med at designe til kvinder. I den forbindelse, fremlagde hun en række bud på, hvad man ikke må gå på kompromis med, når man designer services og ønsker at inkludere et kvindeligt perspektiv. To af dem, der stak ud for os, var sikkerhed og ulinearitet.

Vi skal tænke på kvinders sikkerhed - følelsesmæssigt, fysisk og mentalt. Designer vi services, der på nogen måde kan sætte kvinder i fare? Tag Uber som eksempel. Manglende fokus på kvinders sikkerhed, når de bliver kørt hjem en fredag aften, har resulteret i et chokerende antal sager med seksuelle overgreb.

Derudover er der en ulinearitet, som vi skal tager for givet, når vi designer services. Kvinders livsrejser er generelt forskellige fra mænds. Kvinder lever længere og gennemgår mange forskellige cyklusser (menstruel, reproduktiv og menopause). Hvordan kan vores pensionsydelser se ud gennem denne linse?

Lad os se på fremtiden. Hvad står stille?

Et betydeligt antal talere snakkede om at bruge spekulativt design/future thinking som metode og tankegang til at hjælpe os med at designe til en bedre verden (hvis du ikke har hørt om det før, så læs endelig om det). Men Louise Vang Jensen delte sit antropologiske perspektiv på, hvordan vi i en verden, som fokuserer så meget på fremtidens forandringer, også skal huske at udforske, hvad der højst sandsynligt ikke vil ændre sig. Og det er også op til os at bestemme.

Hvilke aktuelle værdier ønsker vi at holde fast i? Selvom vi er meget pro-spekulative og fremtidstænkende, er det vigtigt at huske på, at menneskelige behov måske ikke ændrer sig så hurtigt, som teknologien gør.

Vi skal designe med data og til data

Vi er rigtig stolte af, at Rasmus Sanko (CSO) og Martin Høyer Rose (Chief Scientist) var med som talere på konferencen. De snakkede om værdien af vores designarbejde, og hvordan vi har et ansvar for at designe med mening og værdi for vores verden, som i stigende grad influeres digitalt og automatiseret.

For at følge med i verdens forandringer, skal vi ændre på værktøjerne i vores designarbejde og gentænke metoderne, der bruges i mødet med problemstillinger i dag såvel som i fremtiden. Vi skal designe med data og til data for at sikre vores fremtidige relevans – og ikke mindst for at skabe værdi for individ såvel som samfund. Det kan du læse meget mere om i vores artikel SDGC22: Forandring af vores designmetoder kræver mod.

Hvad kan vi tage med os?

Vi som designere er med til at skabe den verden, som vi kommer til at kende i fremtiden. Når man stiller det sådan op, er ansvaret stort, og kræver stort mod at påtage sig som enkelt person. Man stiller måske sig selv spørgsmålene: Hvad kan jeg gøre? Hvor skal man starte? Hvis man skal prøve at koge de pointer ned, som vi har fremhævet ovenfor, handler det på mange måder om, at vi bliver nødt til at gentænke den udfordring vores designs forsøger at løse.

Kriterierne for, om vores designs kan defineres som succesfulde, rækker længere ud end om vores forventede slutbrugere får løst deres nuværende problemer, udfordringer og ønsker. Vi skal indtænke alle relevante perspektiver, også dem vi ikke ser ved første øjekast. Vigtigheden i at designe til kvinder er blot ét eksempel på et perspektiv, som vi ikke må glemme. Miljøet er et andet, og nok også det mest altoverskyggende og væsentligste lige nu.

Det er ikke kun kvinder og planeten, som vi overser i design. Men de er håndgribelige eksempler, som kan være med til at vise vigtigheden af, at vi tænker bredere, tænker systemisk og tænker nyt. Også selvom det er ukendt territorium, fordi man måske har været vant til at tænke på en anden måde. Slug din stolthed og tillad dig selv at være sårbar. Dét er mod – og sådan kan vi måske designe en bedre fremtid.