Gå til hovedindhold

Diversa


Eksperter i digital tilgængelighed

Med tilgængelighed som udgangspunkt

Diversa ønskede at udvikle deres visuelle identitet og digitale platform, så den bedre afspejlede deres tilgang til tilgængelighed. En tilgang, der på en legende og lærerig måde udfordrer både designere, udviklere og brugere. Med dette som udgangspunkt begyndte vi at se på grundlæggende designelementer som farve, typografi og skala.

Efter at have lavet research om forskellige måder at se farver på, blev vi draget af ideen om at skabe en palette af farver, der skaber kontrast – uanset om man har normalt syn, deuteranomali, protanopi eller tritanopi. Denne idé endte med at danne fundamentet for Diversas nye digitale platform og visuelle identitet.

Design detaljer; a) udsnit at sidetyper, b) darkmode, c) Navigation på dekstop.

Mobile vs. Desktop

Med en legesyg tilgang havde vi som mål at skabe et næsten barnligt design med stor tekst og knapper, samt stærke kontrastfarver. Forsidens indgange stables blot på mobile enheder.

Design detaljer; a) knapper, b) navigationspanel, c) Screen reader + accessibility tool.

Design elementer & komponenter

Knapper og interaktive elementer blev designet med det formål at understøtte det overordnede budskab og grundlaget for vores brief: at tilgængelighed er noget kreativt og sjovt at interagere med og lære om. Et opgør med at tilgængeligt design som noget kedeligt og begrænset.

Eksemplificering af synsforskelle og oplevelsen af farver og Diversas dynamiske logo, samt logo variationer.

Intentionel dynamik i stillestand

Det nye logo blev skabt gennem den iterative proces med arbejdet på den overordnede identitet og løbende diskussioner med kunden om farve og kontrast. En abstraktion af det faktum, at vi ser verden forskelligt.

Kampagne idé med udgangspunkt i ideen om synsforskel, samt merchandise.

Koncept til relanceringen

I forbindelse med lanceringen af Diversas nye identitet udtænkte vi ideer til en kampagne, der ville spille på det faktum, at vi ser verden forskelligt, samt merchandise som muleposer, der vil blive designet på en mere abstrakt og grafisk måde.