Accessibility and Inclusive Design

I juni 2025 træder det nye EU Accessibility Act i kraft: Et direktiv, der kommer til at definere nye digitale tilgængelighedsstandarder for alle virksomheder med over 10 medarbejdere og/eller med en årsomsætning på over 2.5 mill Euro. Det betyder, at alle virksomheder indenfor denne definition nu skal leve op til en række tilgængelighedskrav. Men hvad er digital tilgængelighed egentlig, og hvor kommer det fra? Her kommer en kort gennemgang.

I 1995 blev the Web Accessibility Initiative (WAI) startet af World Wide Web Consortium (W3C) – kun nogle få år efter internettet så dagens lys. Visionen for WAI er klar, at internettet og relaterede teknologier skal være tilgængelige så alle mennesker med funktionsnedsættelser kan deltage ligeværdigt i den digitale verden. Med denne vision, formulerede W3C de første guidelines for digital tilgængelighed WCAG 1.0, for at imødekomme udviklingen af tilgængelige løsninger. Siden blev WCAG 1.0 erstattet af WCAG 2.0 (dette skete i 2008), og i 2018 kom den nyeste version WCAG 2.1, som også er den standard EU tager udgangspunkt i, når the EU Accessibility Act træder i kraft.

WCAG 2.1 fungerer som en global standard for tilgængeligt webdesign og indhold og er inddelt i 3 niveauer – A, AA og AAA – hvor sidstnævnte er det fuldstændigt tilgængelige site. Det er dog level AA kategoriseringen, man i EU har valgt at virksomhederne skal efterleve. Denne inkluderer blandt andet krav til god farvekontrast, organisering af indhold under tydelige overskrifter og gennemgående navigationselementer på sitet.

1. Tilgængeligt design: Dit website skal have et design, der er kompatibelt med hjælpeteknologier såsom skærmlæsere og andre alternative inputenheder. Dette omfatter brug af korrekt HTML- semantik, levering af tekstalternativer til ikke-tekstindhold som billeder samt sikring af en logisk læserækkefølge. 

2. Tastaturnavigation: Brugere skal kunne navigere gennem websitet kun ved brug af et tastatur. Det betyder, at alle interaktive elementer skal kunne nås og bruges vha. tastatur uden at være afhængig af en mus.

3. Farvekontrast: Sørg for, at der er tilstrækkelig farvekontrast mellem tekst, elementer og baggrund, for at gøre indhold læsbart for alle brugere.

4. Alternativt indhold: Giv alternative formater til indhold såsom videoudskrifter, lydbeskrivelser og tilgængelige PDF-filer for at imødekomme forskellige brugerbehov.

5. Alternativ billede tekst: Tilføj beskrivelser til billeder, så brugere med synshandicap forstår, hvad billederne repræsenterer. En screen reader vil læse billedernes alt tekst, så her kan man hjælpe med at beskrive billedet.

6. Formulartilgængelighed: Formularer bør udformes på en måde, så det er let at forstå og udfylde for alle brugere. Dette omfatter brug af korrekte formularetiketter, fejlidentifikation og tydelige instruktioner.

7. Responsivt design: Platformen skal være responsiv og tilpasse sig forskellige enheder og skærmstørrelser, hvilket sikrer en adapteret brugeroplevelse på tværs af desktops, tablets og smartphones.

8. Test og feedback: Test platformen regelmæssigt vha. såvel automatiserede som manuelle tests. Det kan også være af personer med funktionsnedsættelser for at identificere og løse tilgængelighedsproblemer.

9. Træning og bevidsthed: Sørg for at ansvaret for tilgængelighed er forankret i hele dit team, og at alle kender til tilgængelighedsstandarder. Fra design til udvikling, testere og redaktører. Alle har et lige ansvar og bør forstå hvordan deres del, har indflydelse på tilgængelighed. 

Ved at fokusere på disse aspekter kan man forbedre tilgængeligheden på sit website og derved tilbyde en mere inkluderende oplevelse for alle brugere, samt sikre overholdelse af EU's tilgængelighedslov.